Jeg har altid problemer med, at mine piger får vandmelon langt op ad begge kinder, når de spiser vandmelon.
Mine piger elsker vandmelon og elsker at få det med i deres madpakker. Jeg har fundet et trick (jeg kan desværre ikke længere huske, hvor jeg så det første gang) til at skære vandmelon ud i stykker, der ikke "smører melonsaft ud over kinderne"!
Se her - først deler du melonen i 2 halve og så lægger du de 2 halvdele som på billedet og skærer dem ud som på billedet. Så er det lige til at snuppe et stykke melon og bide af det - uden risiko for saft langt op ad kinderne.
God fornøjelse!