tirsdag den 26. september 2017

Længe siden...


Jeg håber, I alle bærer over med mig....

Det er meget længe siden mit sidste indlæg her på bloggen - faktisk mere end et år siden.

Jeg må derfor nok erkende, at min blog ligger MEGET stille.
Årsagen til alt dette er, at jeg har haft meget travlt med studiet, frivilligt job, kolonihaven, familielivet osv. - bloggen er derfor desværre blevet nedprioriteret.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at NU ændrer det sig.... men det kan jeg ikke.
Ud over alle de sædvanlige forpligtelser, har jeg også tilmeldt mig et par sprogkurser, så alt imens jeg dygtiggør mig på flere forskellige fronter, må bloggen her så betale prisen i form af mit fravær.

Jeg håber dog, at jeg på et tidspunkt vender stærkt tilbage!

Hav det godt så længe!

fredag den 22. juli 2016

Den første uge i haven

...i sommerregn!

- I hvert fald meget af tiden!

Det første vi gjorde efter at have købt haven var faktisk at sove derude. Billedet herunder er fra den første aften i kolonihaven. Der er (næsten) ingen strøm i haven og kun koldt vand. Det eneste strøm der er, kommer fra en lille solcelle på gavlen af huset, som leverer strøm til et ventilationsanlæg. 
Den første aften i huset var det meget begrænset, hvad vi kunne lave udendørs, da der kom op til flere regnbyger. Det var dog meget hyggeligt alligevel.


mandag den 18. juli 2016

Kolonihave!


....i mormors kolonihavehus....

Godt nok er jeg ikke mormor, men nu har jeg købt kolonihavehuset. Sammen med min kæreste har det været en drøm i flere år, som vi endelig kunne realisere. Nu er børnene ved at være så store, at vi har tid til det og vi kan lade dem være alene i nogle timer, mens man tager i haven, hvis de ikke vil med.


søndag den 17. juli 2016

8. juni 2016

Vores specielle dato...
For 11 år siden på denne dato lærte jeg min nuværende kæreste at kende. Vi har været kærester, elskende, fra hinanden, sammen igen, boet sammen, flyttet fra hinanden.....fælles for alle disse mangeartede begivenheder er, at vi hele tiden har været hinandens venner. Så den 8. juni er vores venskabsdag. Det er vores dato og det er den vi altid fejrer - også selvom vi sidst blev kærester for 8 år siden den 6. december. Det har i alle årene været den 8. juni, vi markerer.
Billederne til venstre er fra 2005, billederne til højre er fra 2016 --> 

fredag den 15. juli 2016

Maj og Juni

...læseferie og eksamener....

Som nævnt i et tidligere indlæg (her) føltes det som om, jeg først rigtigt kunne trække vejret igen, da jeg fik læseferie - så travlt har jeg haft i starten af 2016!

Selvom læseferien også var presset med utroligt mange sider, der skulle læses og ting, der skulle forberedes, var tiden alligevel mindre hektisk end de forgangne måneder.

Jeg begyndte fx at træne hver morgen - blot et kort opvarmningsprogram, ikke så meget for motionens skyld, mere for at komme op og få gang i kroppen.

Programmet er udarbejdet af backonpointe og det er fundet her