mandag den 1. februar 2016

Skyr Smoothies

Jeg kan simpelthen ikke lide skyr!

 Men jeg har fundet ud af, at lige præcis Vanilje Skyr kan jeg godt lide.....og det skulle jo være så sundt!
Mine piger og jeg elsker smoothies og milkshakes, men de er ikke altid lige sunde....slet ikke når der blandes is i! 

Hindbær
Brombær
Mine piger havde en periode, hvor jeg havde svært ved at få dem til at spise morgenmad. Hjemme hos os SKAL man spise morgenmad, da familiens overhoved (= mig) er af den overbevisning, at det er dagens vigtigste måltid. Jeg vidste at pigerne kunne lide vaniljeskyr, så jeg blendede simpelthen nogle bær med en gang vaniljeskyr - og violá: Morgenmad, der kunne drikkes!

Mit første forsøg var med hindbær, men pigerne var ikke så begejstrede, da de små kerner i bærrene knaste mellem tænderne. Mit andet forsøg var med jordbær og det var et langt større hit. Jeg har sidenhen også forsøgt med andre bær, men jordbær er helt klart pigernes favorit. Min er blåbær.

Jeg brugte ca. 1 dl frosne hindbær (eller friske jordbær) og 4 dl vaniljeskyr, som blev blended til en jævn drik. Hvis du synes drikken er for tyk, kan du enten blande flere bær, bærsaft eller lidt mælk i.

Du kan således både bruge friske og frosne bær og du kan bruge mange forskellige slags bær. Selv har jeg prøvet med hindbær, jordbær, brombær og blåbær. Du kan også blande bærrene.
Jeg har overvejet (men endnu ikke forsøgt) at blende fx hindbær til en puré og så si kernerne fra og derefter anvende puréen i en smoothie - så tror jeg det vil blive en større succes med hindbær-smoothie hos pigerne.

Jordbær

Har du nogle gode tips, så smid en kommentar herunder.

Hav en god dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar