Viser opslag med etiketten skelet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skelet. Vis alle opslag

torsdag den 31. oktober 2013

Happy Halloween


Vi har aldrig holdt Halloween før.
Halloween er ikke en dansk tradition, men den er blevet mere og mere populær i Danmark gennem amerikanske tv-serier. 
I år havde pigerne overtalt mig til at vi også skulle holde Halloween. Dvs. med slik/godter, pynt, udklædning osv. Tidligere år har pigerne været til arrangementer på skolen, men vi har aldrig gjort noget i hjemmet. Før nu.

fredag den 6. september 2013

Hurtig Up-date!

Bare en hurtig lille update fra mig til Jer...


Oven i at min far har været indlagt (han kom hjem igen for 2 dage siden), så har jeg selv været sengeliggende med dårligt knæ :-(

Jeg har jo egentlig haft god tid ved pc så - men desværre ikke så meget nyt at fortælle om. Jeg har dog lavet lidt imens - ud over at indsamle masser af inspiration!

Jeg har lavet skelet-wc-skilt til døren, som man også kan se under "DIY".

Og så har jeg fået en idé fra Pinterest til en sko-bakke. Jeg vil gerne have 2 bakker, som skal stå på gulvet foran skabet i min entré. De skal være pæne 
for jeg vil gerne have dem til at stå fremme hele året. Stenene må gerne være sorte og hvide (meget lyse) og måske grå? På den måde passer de til resten i entréen. Og så må stenene gerne være dekoreret. 

Jeg har derfor ligget i min seng og tegnet på sten. Jeg havde en lille pose sorte sten og en hvid porcelæns pen. Så jeg har været i fuld gang med at dekorere sten. Min yngste datter har også dekoreret et par stykker. Jeg har besluttet mig for også at dekorere nogle ganske få med en rød pen - så sådan en må jeg have bestilt.

Og så har jeg jo to piger, som simpelthen elsker at komme med alle mulige (og umulige) sten til mig. Nu kan jeg sige til dem, at hvis de finder nogle vi kan bruge i sko-bakken, så vil det være fantastisk - og så må de gerne selv tegne på dem!

Desuden har jeg fået en god idé til Halloween. Den har jeg også fra Pinterest. Men nu er mine børn jo primært dansk-talende og selvom deres venner taler mange sprog, er jeg ikke helt sikker på, at de allesammen læser lige godt engelsk. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at lave min egen version - på dansk!

De engelske kan købes her:  http://www.etsy.com/listing/155105095/you-have-just-been-poisoned-etched?ref=related-0

Jeg har dog ikke tænkt mig at ætse skriften ind (ikke i første omgang i hvert fald) - jeg har forsøgt mig med at skrive teksten "Du er nu forgiftet" med den hvide porcelæns pen - så må vi håbe at glasset kan holde til ovnen! Hvis det lykkes, så synes pigerne jeg skal gøre det ved alle vores glas....


søndag den 1. september 2013

Skelet-dørskilt


Jeg havde set det mest fantastiske dør-cover på Pinterest. Jeg kunne dog ikke finde nogen forhandler her i DK og havde ikke tålmodighed (eller penge) til at få det sendt via en netshop.
Så er gode råd ofte dyre...men jeg fik den idé at printe motivet ud og lave det til et skilt i stedet for et helt cover. Her følger hvad jeg gjorde:
Først et stykke A4 papir med motivet, et stykke pap fra en papkasse, en hobbykniv, et skæreunderlag og decoupagelim (hobbylim kan også bruges). Dernæst limede jeg motivet fast til pappet og skar det til. Herefter: Tørretid.