Viser opslag med etiketten decoupage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten decoupage. Vis alle opslag

fredag den 28. marts 2014

Første uge i marts

I den første uge af marts, skete der mange ting både hjemme og på job.
Min søster flyttede til en ny bolig, hvor hun ville få brug for min sovesofa, som plejede at stå i køkkenet - så jeg måtte have mg en ny sofa.
Jeg fandt denne fine lille tremmesofa, og så faldt farvepaletten i køkkenet pludselig på plads - i hvert fald delvis: Grå og gul....og måske lidt marmor og sølv/stål.


torsdag den 17. oktober 2013

Efterårsferie part 2

Den første weekend i ferien, var vi til min farmors fødselsdag. Vi inviterede min søster med hjem. Det endte med vi gik hele vejen fra min farmor i Aalborg og til McDonalds i Nørresundby, hvor vi spiste aftensmad. Bagefter gik vi hele vejen hjem til os.
Aftenen gik med tøsehygge (os alle fire) og næste dag hjalp min søster mig med forskellige ting i hjemmet.

Vi vaskede op og gjorde rent i køkkenet:

torsdag den 12. september 2013

Lysestage til fyrfadslys


Jeg har en masse små glas fra instant coffee og jeg synes de er for pæne til bare at smide ud. Jeg har derfor fulgt nogle simple trin og fået de sødeste lysestager ud af det!

Herunder ser du hvad jeg har brugt.

Vejledningen kan du finde på denne blog (Cakerypapery.com), hvorfra jeg fik idéen til de flotte lysestager.
Tak for inspirationen!



Rigtig god fornøjelse!

onsdag den 11. september 2013

Mælkeflasker

Mine piger vil gerne have mælk med i skole, men ikke hver dag. Skolemælk-ordningen vil derfor være for dyr en løsning for os. 
Hidtil har vi løst det ved at de IKKE har fået mælk med - eller kun når jeg har været heldig at finde de små 0,25 L mælk - som INGEN af vores lokale forretninger sælger...ØV! De koster i øvrigt også næsten ligeså meget som en hel liter gør, så det er egentlig også alt for dyrt.

Vi har nu fået fingrene i nogle plastflasker som rummer 0,25 L - og de er blevet dekoreret med intet mindre end guldglitter!! 


Jeg har skåret en skabelon med ordet MÆLK (maskeringstape), som blev klistret på hver flaske. "Hullerne" blev smurt ind i decoupage lim og bagefter blev det hele drysset godt over med guld-glitter. Tapen blev fjernet straks og flaskerne stillet til tørre.
Imens de tørrede blev propperne smurt ind i lim på toppen og også drysset over med guldglimmer.

Da begge dele var tørre, blev det smurt ind i et ekstra lag decoupage lim, både for at holde på glimmeren og for at øge holdbarheden. Da hele herligheden var tør hældte vi mælk på flaskerne og stillede dem på køl, så de er klar til madpakken i morgen.

Nej - først testede jeg om de kunne tåle at blive vasket af under vandhanen og det kan de. Jeg ved ikke om de har godt af at ligge i blød, og da jeg ikke har en opvaskemaskine kan jeg desværre ikke undersøge om de kan tåle at gå i opvaskeren. Men almindelig opvask kunne de altså godt tåle.


Hav en super god nat!

fredag den 6. september 2013

Hurtig Up-date!

Bare en hurtig lille update fra mig til Jer...


Oven i at min far har været indlagt (han kom hjem igen for 2 dage siden), så har jeg selv været sengeliggende med dårligt knæ :-(

Jeg har jo egentlig haft god tid ved pc så - men desværre ikke så meget nyt at fortælle om. Jeg har dog lavet lidt imens - ud over at indsamle masser af inspiration!

Jeg har lavet skelet-wc-skilt til døren, som man også kan se under "DIY".

Og så har jeg fået en idé fra Pinterest til en sko-bakke. Jeg vil gerne have 2 bakker, som skal stå på gulvet foran skabet i min entré. De skal være pæne 
for jeg vil gerne have dem til at stå fremme hele året. Stenene må gerne være sorte og hvide (meget lyse) og måske grå? På den måde passer de til resten i entréen. Og så må stenene gerne være dekoreret. 

Jeg har derfor ligget i min seng og tegnet på sten. Jeg havde en lille pose sorte sten og en hvid porcelæns pen. Så jeg har været i fuld gang med at dekorere sten. Min yngste datter har også dekoreret et par stykker. Jeg har besluttet mig for også at dekorere nogle ganske få med en rød pen - så sådan en må jeg have bestilt.

Og så har jeg jo to piger, som simpelthen elsker at komme med alle mulige (og umulige) sten til mig. Nu kan jeg sige til dem, at hvis de finder nogle vi kan bruge i sko-bakken, så vil det være fantastisk - og så må de gerne selv tegne på dem!

Desuden har jeg fået en god idé til Halloween. Den har jeg også fra Pinterest. Men nu er mine børn jo primært dansk-talende og selvom deres venner taler mange sprog, er jeg ikke helt sikker på, at de allesammen læser lige godt engelsk. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at lave min egen version - på dansk!

De engelske kan købes her:  http://www.etsy.com/listing/155105095/you-have-just-been-poisoned-etched?ref=related-0

Jeg har dog ikke tænkt mig at ætse skriften ind (ikke i første omgang i hvert fald) - jeg har forsøgt mig med at skrive teksten "Du er nu forgiftet" med den hvide porcelæns pen - så må vi håbe at glasset kan holde til ovnen! Hvis det lykkes, så synes pigerne jeg skal gøre det ved alle vores glas....


søndag den 1. september 2013

Skelet-dørskilt


Jeg havde set det mest fantastiske dør-cover på Pinterest. Jeg kunne dog ikke finde nogen forhandler her i DK og havde ikke tålmodighed (eller penge) til at få det sendt via en netshop.
Så er gode råd ofte dyre...men jeg fik den idé at printe motivet ud og lave det til et skilt i stedet for et helt cover. Her følger hvad jeg gjorde:
Først et stykke A4 papir med motivet, et stykke pap fra en papkasse, en hobbykniv, et skæreunderlag og decoupagelim (hobbylim kan også bruges). Dernæst limede jeg motivet fast til pappet og skar det til. Herefter: Tørretid. 

Entréen og "skriften på væggen"...


Som lovet kommer jeg nu med fortsættelsen til entréens lange vej mod målet. 

Denne gang handler det om "skriften på væggen" og om papbogstaver og et enkelt træhjerte...

"Skriften på væggen" er vores husregler. Vi har også andre regler, men disse gælder for alle - både "fastboende" og gæster. Efter jeg stoppede med at ryge i 2011, er jeg efterhånden blevet træt af at svare på spørgsmål om, hvor man må ryge henne i min lejlighed - det må man nemlig IKKE! Så derfor blev det en af de regler, som kom op på væggen....og som min kæreste gjorde opmærksom på, så betyder det altså, at ingen børn må ryge efter klokken 22:00 (*LOL*)!!


Husreglerne er altså som følger: 

§1 Her bestemmer de(n) voksne.
§2 Al rygning foregår på altanen.
§3 Stille-tid hver aften fra kl. 22:00 = børn er i deres senge - uden elektronik.


Skitse til "skriften på væggen"

lørdag den 31. august 2013

Pynt et klædeskab

1. Alt papir måles op og skæres/klippes til.
2. Papir limes på en hylde ad gangen vha. decoupage lim.
3. Sølvhylden er lavet vha. sølvpapir. Oven over dette (som beskyttelse) er brugt transparent cellofan som er sat på på undersiden med lim - og med tape for en sikkerheds skyld!
4. Tørretid.
5. Hylder monteres.
6. Kanterne på skabet dekoreres med blå og gul elektriker (gummed) tape.


Vores entré og den lange vej til mål

Vi flyttede ind i vores lejlighed i februar 2012. 

Et år senere flyttede min kæreste og hans søn for sig selv, og pludselig skulle vi til at indrette det hele forfra...Heldigvis ELSKER jeg at indrette!

Her er billeder fra da vi først flyttede ind:

På det øverste billede står jeg i køkkenet og fotograferer ned mod hoveddøren. På det nederste billede står jeg ved hoveddøren og fotograferer over mod det ene værelse.