søndag den 3. november 2013

Hvid varm chokolade

I fredags havde jeg to syge børn hjemme hele dagen. Den ene havde ondt i halsen og den anden havde ondt i maven....av-av.

Om eftermiddagen fik jeg lyst til at hygge lidt om dem. Derfor besluttede jeg at lave varm chokolade til os alle sammen. For at gøre det lidt festligt lavede jeg det lige omvendt det normale: Hvid chokolade med brun flødeskum - pyntet med stjerne krymmel på toppen!



Du skal bruge (til ca. 6 krus):
  • 1 liter mælk
  • 170 g hvid chokolade (hakket)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 portion kakao-flødeskum
  • stjerne-krymmel
  • 6 sugerør
  • 6 krus

Hvordan:

Tag mælken ud af køleskabet så den får stuetemperatur. 

Hak den hvide chokolade groft og smelt den ved svag varme. 

Så snart chokoladen er smeltet tilsættes 1 tsk vaniljesukker under omrøring. Straks efter tilsættes mælken lidt efter lidt - også under omrøring. 

Der skrues nu op på middelhøj varme og der holdes øje med chokoladen. Rør regelmæssigt i gryden. Lige før mælken/chokoladen koger, tages den af blusset.

Den varme chokolade fordeles i 6 krus. Chokoladen toppes med 2 spsk flødeskum og et drys krymmel. Serveres med det samme og drikkes (forsigtigt!) med sugerør.

Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar