lørdag den 23. november 2013

Stol a la Royal Copenhagen Mega-mussel

Jeg har haft mega-travlt på det sidste. Jeg har ikke haft tid til at sætte det her indlæg op eller skrive noget til det. Jeg synes dog ikke i skal snydes længere, så her kommer en bunke billeder af, hvad jeg blandt andet har brugt min tid på.
Så snart jeg får lidt tid tilovers redigerer jeg dette indlæg, så det bliver pænt sat op.

Nu fik jeg lidt tid tilovers :)
Min kæreste havde fødselsdag den 21. november. Han er vild med Royal Copenhagens gamle musselmalede serie.
Jeg tænkte derfor, at det kunne være sjovt at give ham noget, som matcher. En Mega Mussel stol!
Herunder ses et billede af Mussel porcelæn, som jeg havde printet ud og brugt som fødselsdagskort. Kuverten har jeg selv dekoreret (det i hjørnerne er guld-glimmer).
Jeg brugte en ganske almindelig skal-stol, som jeg havde i forvejen.
Først skruede jeg benene af stolen og dækkede "beslagene" til med malertape.

Malingen jeg brugte kan ses på billedet herunder.
Den til venstre er en grundmaling og den til højre er "almindelig" maling.
Begge dele er beregnet til flere forskellige slags materialer, heriblandt træ. De er købt i Jem & Fix.


På billedet til venstre har stolen fået et lag hvid grundmaling og er ved at tørre. På billedet til højre har stolen fået 2 lag hvid maling.

Da stolen havde tørret et døgn gik jeg i gang med at tegne motivet op. Jeg havde fundet nogle forskellige billeder på google af motivet Blå Mega Mussel. Disse brugte jeg som inspiration til at tegne mit eget mønster på stolens ryg - på bagsiden. Mønsteret er tegnet med blyant og bagefter tegnet op med en blå ball-point pen.

Herefter blev mønstret malet med blå akrylmaling (ultramarine blue).
I bunden lavede jeg et "stempel" for sjov og signatur. Derefter skulle det hele bare tørre før jeg kunne fortsætte med forsiden af ryggen samt sædet.
Her er ryggen efter den er blevet malet første gang.


Da bunden og bagsiden var tør kunne jeg fortsætte med stolen. Igen blev mønstret først tegnet op med blyant og derefter med ball-point pen for til slut at blive malet.

Efter et par timer blev begge sider af stolen gået efter og mønstret blev "rettet til" - blomsterne fik blandt andet endnu et lag maling. Herefter skulle stolen endnu en gang tørre.
Da stolen var tør, fik hele "bagsiden" af stolen et lag lak. Herefter fulgte endnu en omgang "tørre-tid". Da det første lag lak var tørt, blev benene sat på stolen.
Nu blev fronten lakeret første gang.
Stolen har fået følgende lag lak: Bunden - 1 lag, bagsiden af ryggen - 2 lag, forsiden af ryggen samt sædet har fået 4 lag for at gøre stolen mere slidstærk. 

4 kommentarer:

  1. Jeg ledte lige efter mussel inspiration og faldt over dit indlæg! Den er jo intet mindre end fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Søgaard Expressen.
      Der er jo desværre lidt stille på min blog pga travlhed, men jeg er glad for, at du kan lide mit indlæg (og min stol).
      Hav en dejlig dag.

      Slet
  2. Den er utrolig flot ✿

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Yetta.
      Hav en dejlig dag.

      Slet