Viser opslag med etiketten husregler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten husregler. Vis alle opslag

søndag den 8. september 2013

Stille weekend...

Jeg ved ikke med Jer, men jeg har haft en stille weekend med mine børn. 

Vi har lavet lidt æsker, som jeg havde hentet ned fra nettet, printet ud, klippet til og foldet. Det fik vi meget skæg ud af. 

Ellers har der været "gårdfest", med optræden, madboder, markedsboder, hoppeborge og karrusel. Pigerne hyggede sig uden for hele dagen - og vi havde super godt vejr.

Jeg har fået boret de sidste huller i entréen, så jeg kunne få det sidste hængt op. Billederne kommer herunder. 

Og så kom mit vægur endelig op på plads

søndag den 1. september 2013

Entréen og "skriften på væggen"...


Som lovet kommer jeg nu med fortsættelsen til entréens lange vej mod målet. 

Denne gang handler det om "skriften på væggen" og om papbogstaver og et enkelt træhjerte...

"Skriften på væggen" er vores husregler. Vi har også andre regler, men disse gælder for alle - både "fastboende" og gæster. Efter jeg stoppede med at ryge i 2011, er jeg efterhånden blevet træt af at svare på spørgsmål om, hvor man må ryge henne i min lejlighed - det må man nemlig IKKE! Så derfor blev det en af de regler, som kom op på væggen....og som min kæreste gjorde opmærksom på, så betyder det altså, at ingen børn må ryge efter klokken 22:00 (*LOL*)!!


Husreglerne er altså som følger: 

§1 Her bestemmer de(n) voksne.
§2 Al rygning foregår på altanen.
§3 Stille-tid hver aften fra kl. 22:00 = børn er i deres senge - uden elektronik.


Skitse til "skriften på væggen"