Viser opslag med etiketten IKEA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten IKEA. Vis alle opslag

torsdag den 14. juli 2016

Tiden der gik....

....gik med glæde - heldigvis!

Selvom jeg har haft drøn travlt dette halve år, så har jeg været glad. Jeg har oplevet utrolig mange gode og glade stunder.

Januar

Jeg var oppe til to mundtlige eksaminer som afslutning på 1. semester på jura. Det resulterede i et 10-tal og et 12-tal, hvilket igen resulterede i en fantastisk smuk buket røde roser, som sagtens tåler at blive vist igen:




lørdag den 9. januar 2016

Ugen der gik....

Declutter 365 - mit oprydningsprojekt

Som jeg skrev i starten af denne uge (her), så er jeg hoppet med på Taylors "oprydnings udfordring" ovre på Home Storage Solutions 101.

I starten af ugen var mit køkken voldsomt rodet, hvilket I måske husker? Ellers er der her en chance for at få det genopfrisket!


mandag den 4. januar 2016

September og oktober 2015....

September...

....var en måned, der mest af alt stod i studiestartens tegn, men der blev dog også tid til at ordne lidt småting i hjemmet.

Først fik jeg hængt en sengelampe og et par billeder op på min ældste datters værelse, og dernæst var jeg en tur i Ikea efter denne reol til badeværelset.



September var også måneden, hvor min yngste datter kom galt afsted med sit hår. Hun var alene hjemme og fik simpelthen viklet en kam så meget ind i sit hår, at hun ikke kunne se andre udveje end at klippe den af!!
Hvad det førte med sig - både straks og med tiden kan du læse mere om her.


torsdag den 9. juli 2015

At komme på plads... (Part 1)

Tager åbenbart også tid i min familie!

Jeg må jo erkende, at juni heller ikke blev måneden, hvor vi fik det sidste pakket ud eller kom helt på plads....
Det blev heller ikke gjort nemmere af, at jeg i starten af juni fik arbejde igen, hvilket jo betød, at der nu kun var weekenderne til at nå lidt mere end de helt dagligdags opgaver. Jeg var simpelthen for træt i hverdagene!

Heldigvis var min kæreste sød til at hjælpe med at få hængt lidt gardiner op, hente nye møbler i Ikea og hænge dem op, mens jeg var på arbejde - jeg skulle "bare" selv samle dem først...

tirsdag den 12. november 2013

Lille toilet "make over"

I vores lejlighed har vi et lille toilet. Jeg har været træt af dets udseende lige siden vi flyttede ind, men da der er vinyl på væggene (som vi ikke må male), er det ikke så let at ændre udseendet.
Men pludselig fik jeg en god idé!
Her er lidt billeder fra før jeg gik igang:

torsdag den 24. oktober 2013

Efterårsferie part 3

Efterårsferien er slut!

Den sidste halvdel af ferien slappede vi også bare af herhjemme. Vi ryddede op og gjorde rent og hentede maling til Sofies værelse.

Da vi alligevel skulle hente maling, besluttede jeg også at hente farveprøver til et andet værelse vi skal have ordnet senere.

Dette værelse skal fungere som "lege-/spille-rum", mit påklædningsværelse, mit kontor/arbejdsværelse, "bibliotek" OG gæsteværelse!! Jeg vil gerne have den mørke farve på den ene væg, men er bange for om den bliver for mørk, så derfor er der to lysere farveprøver også... Nu må vi se, hvad det bliver til, når vi kommer så langt.

mandag den 9. september 2013

Halloween drikkeglas

Ideen stammer fra et glas set på Etsy.com. 

På deres glas er teksten ætset ind i glassets bund. Jeg besluttede mig for at lave vores egen DANSKE version - blot ved at skrive med en porcelæns-pen under bunden af glasset. 
Porcelænspenne fås i flere varianter hos bl.a. cchobby (Creative CompanyHER og Panduro  fx HER.
Min pen er hvid og er købt gennem cchobby og skal i kold ovn i 90 minutter ved 160°C. Men før det skal det malede lufttørre i minimum 4 timer.
Jeg fandt et glas fra IKEA, som jeg valgte at skrive under bunden på. HUSK at du skal skrive spejlvendt. Dette glemte jeg første gang - så måtte jeg vaske glasset af og starte forfra. Bagefter tørrede det og til sidst kom det i ovnen. Jeg lod det køle af natten over i ovnen.

søndag den 8. september 2013

Stille weekend...

Jeg ved ikke med Jer, men jeg har haft en stille weekend med mine børn. 

Vi har lavet lidt æsker, som jeg havde hentet ned fra nettet, printet ud, klippet til og foldet. Det fik vi meget skæg ud af. 

Ellers har der været "gårdfest", med optræden, madboder, markedsboder, hoppeborge og karrusel. Pigerne hyggede sig uden for hele dagen - og vi havde super godt vejr.

Jeg har fået boret de sidste huller i entréen, så jeg kunne få det sidste hængt op. Billederne kommer herunder. 

Og så kom mit vægur endelig op på plads

lørdag den 31. august 2013

Vores entré og den lange vej til mål

Vi flyttede ind i vores lejlighed i februar 2012. 

Et år senere flyttede min kæreste og hans søn for sig selv, og pludselig skulle vi til at indrette det hele forfra...Heldigvis ELSKER jeg at indrette!

Her er billeder fra da vi først flyttede ind:

På det øverste billede står jeg i køkkenet og fotograferer ned mod hoveddøren. På det nederste billede står jeg ved hoveddøren og fotograferer over mod det ene værelse. 

fredag den 30. august 2013

Lidt hverdags-kreativitet

Hold da op, pludselig gik tiden hurtigt! 

Jeg kan kun beklage at bloggen her har ligget død, men min kære far kom pludselig på sygehuset - og ja, det var alvorligt og ja, han er stadig indlagt...

Men, men: Det betyder altså ikke, at der intet er sket herhjemme. Det betyder blot, jeg ikke har haft en masse tid til at sidde foran pc, og ej heller til de store - eller bare lidt større - projekter.

Min store pige har fået hængt lidt hylder op. Jeg har brugt CD/DVD-reoler samt galleri-hylder fra IKEA. Resultatet er blevet, at min store pige nu har sine Skylander-figurer udstillet - ligesom neglelakken under spejlet! Sådan er det, når man er både stor og lille på samme tid.

I sidste uge malede jeg sætterkassen på billedet. Den er malet med hobby-maling i hvid og "primary red" som faktisk slet ikke er rød, men en helt vildt flot pink farve :-) Kassen blev først malet hvid over det hele og bagefter blev kanterne og "rammen" malet pink.


Vi elsker galleri-hylder!!