Viser opslag med etiketten efterårsferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterårsferie. Vis alle opslag

torsdag den 24. oktober 2013

Efterårsferie part 3

Efterårsferien er slut!

Den sidste halvdel af ferien slappede vi også bare af herhjemme. Vi ryddede op og gjorde rent og hentede maling til Sofies værelse.

Da vi alligevel skulle hente maling, besluttede jeg også at hente farveprøver til et andet værelse vi skal have ordnet senere.

Dette værelse skal fungere som "lege-/spille-rum", mit påklædningsværelse, mit kontor/arbejdsværelse, "bibliotek" OG gæsteværelse!! Jeg vil gerne have den mørke farve på den ene væg, men er bange for om den bliver for mørk, så derfor er der to lysere farveprøver også... Nu må vi se, hvad det bliver til, når vi kommer så langt.

torsdag den 17. oktober 2013

Efterårsferie part 2

Den første weekend i ferien, var vi til min farmors fødselsdag. Vi inviterede min søster med hjem. Det endte med vi gik hele vejen fra min farmor i Aalborg og til McDonalds i Nørresundby, hvor vi spiste aftensmad. Bagefter gik vi hele vejen hjem til os.
Aftenen gik med tøsehygge (os alle fire) og næste dag hjalp min søster mig med forskellige ting i hjemmet.

Vi vaskede op og gjorde rent i køkkenet:

tirsdag den 15. oktober 2013

Efterårsferie part 1

Uge 42 betyder efterårsferie!


Den 9. oktober var det min farmors fødselsdag. Hun blev 86 år. Om lørdagen skulle mine piger og jeg så besøge hende. Min søster var også inviteret.
Vi havde fået strenge ordrer på IKKE at medbringe gaver, for hun ønskede sig ingenting - ud over at se os.
Pigerne skrev et fint kort til hende og vi tog altså lidt gaver med alligevel. Pigerne havde fået indgraveret hendes navn i en kuglepen og så købte vi en smuk buket blomster.