Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag

fredag den 24. juli 2015

De første par måneder

...."rest-billeder" fra lejligheden

Jeg nåede ikke at lave et blogindlæg i den første uge af min ferie, men så kan I få dem nu op til weekenden!
Disse billeder er alle som en fra maj måned - altså den første måned i den nye lejlighed.
Videoen herunder er dog fra den 30. april - altså den aller første aften i den nye lejlighed! Det er et lille view af stue og køkken optaget, hvor jeg står midt i mellem de 2 rum.



fredag den 10. juli 2015

At komme på plads... (Part 2)

....og have tid til lidt kreativt...

Det kan være lidt af en udfordring at finde tid til alt det, jeg gerne vil, når jeg også har et fuldtidsjob at passe. Men jeg skulle til navngivnings-fest sidste weekend og der skulle min niece have en hjemmelavet gave - og det samme skulle hendes forældre.
Jeg har ikke fået taget billeder af selve processen, men kan godt prøve at forklare det. Først skal I dog lige se resultatet:




torsdag den 9. juli 2015

At komme på plads... (Part 1)

Tager åbenbart også tid i min familie!

Jeg må jo erkende, at juni heller ikke blev måneden, hvor vi fik det sidste pakket ud eller kom helt på plads....
Det blev heller ikke gjort nemmere af, at jeg i starten af juni fik arbejde igen, hvilket jo betød, at der nu kun var weekenderne til at nå lidt mere end de helt dagligdags opgaver. Jeg var simpelthen for træt i hverdagene!

Heldigvis var min kæreste sød til at hjælpe med at få hængt lidt gardiner op, hente nye møbler i Ikea og hænge dem op, mens jeg var på arbejde - jeg skulle "bare" selv samle dem først...

onsdag den 16. april 2014

Klar til Sommersalg

I sidste uge havde jeg meget travlt på job. Vi skulle have sommersalg i lørdags, så hallen med møbler var lukket for salg frem til denne dag. Det betød til gengæld, at der skulle flyttes møbler ud og nogle skulle helt væk, så der blandt andet blev plads til havemøbler. 
Jeg havde lovet at have det mørkebrune træskab færdig malet til om lørdagen.... pyha!

Den ene rude var revnet og skulle skiftes. Heldigvis kan en af bosserne finde ud af at skære i glas, så hun lavede en ny rude. Snorene i lågerne skulle skiftes og det skulle vi først have købt...

Først fjernede jeg hylder, beslag, lister, snore og ruder samt toppen ovenpå skabet. Bagefter blev alle dele pudset og vasket af. Skabet blev malet med flere lag spærregrunder og derefter blev det malet hvidt indvendigt og blåt udvendigt.

Derefter blev alle beslag, ruder, lister og ny snor monteret igen. Herunder og over ses det færdige resultat ☺♥

søndag den 6. april 2014

Gamle skabe og andet godt

På jobbet....

I denne uge har jeg haft gang i en lidt større opgave ☺
Det startede allerede i i slutningen af sidste uge med, at jeg fik dette skab ind med besked om, at det skulle males. 

onsdag den 13. november 2013

Sengebord

Jeg har tre af de her gamle trækasser. Da jeg fik dem, var de allerede blevet malet. Den ene er hvid, den anden blå-grøn og så er der denne, som er lilla.
Den lilla, har jeg besluttet, skal laves til et sengebord til min ældste datter.


lørdag den 31. august 2013

Vores entré og den lange vej til mål

Vi flyttede ind i vores lejlighed i februar 2012. 

Et år senere flyttede min kæreste og hans søn for sig selv, og pludselig skulle vi til at indrette det hele forfra...Heldigvis ELSKER jeg at indrette!

Her er billeder fra da vi først flyttede ind:

På det øverste billede står jeg i køkkenet og fotograferer ned mod hoveddøren. På det nederste billede står jeg ved hoveddøren og fotograferer over mod det ene værelse. 

fredag den 16. august 2013

1 - 2 - BLOG!!

Tjah, hvordan gør man så det her? Og hvorfor egentlig?

Jeg har besluttet mig for, at prøve det her af, i et forsøg på at føre en slags elektronisk dagbog over mine kreative ideer og kreationer.

Hvad laver jeg så? Alt muligt blandet... Lige for tiden er jeg ved at style min lejlighed. Jeg bor i en 4-værelses lejlighed sammen med mine to dejlige piger. Lejligheden indeholder entré, toilet, badeværelse, 2 børneværelser, soveværelse, køkken, stue og altan. Alt sammen fordelt på 105m2, hvis jeg husker rigtigt.


Vi har boet i flytte-/byggerod siden februar 2013, og det ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. Som enlig mor til 2 har jeg ikke uendelige ressourcer at gøre godt med, så ting tager nogle gange tid. Lang tid...