mandag den 4. januar 2016

September og oktober 2015....

September...

....var en måned, der mest af alt stod i studiestartens tegn, men der blev dog også tid til at ordne lidt småting i hjemmet.

Først fik jeg hængt en sengelampe og et par billeder op på min ældste datters værelse, og dernæst var jeg en tur i Ikea efter denne reol til badeværelset.



September var også måneden, hvor min yngste datter kom galt afsted med sit hår. Hun var alene hjemme og fik simpelthen viklet en kam så meget ind i sit hår, at hun ikke kunne se andre udveje end at klippe den af!!
Hvad det førte med sig - både straks og med tiden kan du læse mere om her.



 Oktober...

....bød især på eksamenslæsning, da det var denne måned vi skulle op til vores første skriftlige eksamen. Det var også denne måned min farmor holdt sin sidste fødselsdag (hun døde halvanden måned senere, R.I.P. Farmor).

Samme dag som eksamen var overstået tog jeg en tur i Ikea. Det blev en indbringende tur!

Efterfølgende hjalp min kæreste med at hænge mine gamle granithylder op over toilettet ude på pigernes badeværelse og jeg fik hængt en hjørnehylde op ude i brusekabinen - den hænger ved hjælp af sugekopper!



Desuden fik jeg hentet nogle kasser til min reol på mit eget badeværelse. Kasserne skal bruges til vasketøj. Jeg har sat midlertidige sedler på kasserne indtil jeg finder ud af, hvilken løsning jeg ønsker sådan mere permanent.

De hvide kasser er til hvidt eller næsten hvidt, fx tøj med print. Den lyserøde kasse er til lyst. Den pink er til kraftige farver og de 3 sorte kasser er til mørkt og sort tøj.

Sidst men ikke mindst havde jeg et tomt hjørne i entreen mellem pigernes værelser. Jeg havde længe vidst at jeg ville have et bord eller en kommode eller tilsvarende på det sted - måske bare en hylde....men som det nok fornemmes var jeg ikke helt klar over HVAD, det skulle være - eller hvad det skulle bruges til.
Jeg endte med at købe disse 2 sorte reoler med sorte plastikkasser til i Ikea. Det gode ved kasserne er, at jeg kan skrive på dem med kridt. De er nemme at gøre rene, da de som nævnt er af plastik. I starten blev reolen brugt som en slags "affalds-sorterings-central" for genbrugsglas, pantflasker, ødelagt legetøj til storskrald, tøj og sko til genbrug og lignende. I dag (januar 2016) bruges kasserne til pigernes huer, vanter og halstørklæder samt til pantflasker, genbrugsglas, og ting/tøj til genbrug.



Min gamle Ikea-lampe fik plads på reolen og det samme gjorde min sorte ramme. Jeg er dog ikke længere overbevist om, at rammen skal være lige dér, men da jeg endnu ikke har boret hullerne, er den heldigvis nem at flytte.


Ugen efter eksamen holdt jeg 3 dages velfortjent efterårsferie med mine piger. Vi tog op til mine forældre, hvor vi blandt andet var i biografen med min mor og se "Inderst Inde" (Inside Out), vi var ved stranden for at gå med mine forældres hunde og slappede af med mine forældre. Jeg var på "genbrugs-shopping" med min mor og den sidste dag kom min søster også, hvor vi fik hilst på min lille niece.
Alt i alt nogle skønne dage i familiens tegn.




Hjemme igen blev jeg tilbudt disse smukke møbler og sagde straks ja, da jeg mangler noget til mit soveværelse.


Hvordan jeg har valgt at indrette med dem, kan du læse mere om her. Men oktober måned er slet ikke slut endnu. Det var også denne måned, hvor min yngste datters udvoksende hår nu ikke længere kunne skjules under den hidtidige fisure og jeg derfor måtte finde en anden løsning. Dette kan du som nævnt ovenfor læse mere om i en anden post.

Vi var faktisk også til endnu en fødselsdag denne måned. Denne gang var det min kærestes mormor, vi fejrede. Fødselsdagen blev holdt på et spisested ved vandet og vi havde en skøn eftermiddag.





















Måneden sluttede med en dag hvor jeg legede med mit make-up - resultatet kan du se lidt om i denne post - samt selvfølgelig månedens højdepunkt (for mine børn i hvert fald): Halloween....

 

Til sidst vil jeg bare vise det smukke græskar min yngste datter har skåret ud:




 Tak fordi du læste med!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar