tirsdag den 5. januar 2016

SminkeDukke

Denne post skulle oprindeligt have været lagt op tilbage i oktober, men som skrevet andre steder på bloggen, har jeg haft sindssygt travlt.

Til daglig bruger jeg ikke ret meget makeup, men jeg kan godt lide at bruge makeup - især til fester. En gang imellem sætter jeg tid af til at lege med mit makeup og dermed få prøvet forskellige ting af.
Sidst jeg gjorde det var tilbage i oktober og eftersom kalenderen nu siger januar, er det vist tydeligt, at det ikke er noget, jeg ofte sætter tid af til.






Jeg har forsøgt med forskellige teknikker bl.a. contouring, hvilket jeg dog godt kan øve mig mere i. Highlight har jeg brugt i mange år, men skyggerne er forholdsvis nye for mig at arbejde med.
Jeg har brugt foundation i 3 forskellige nuancer. Der ud over har jeg brugt concealer, transparent pudder, rouge, øjenbrynsfarve, primer til øjnene, forskellige farver øjenskygge - bl.a. en løs blå pudder øjenskygge, sort gel-liner, sort mascara, kunstige øjenvipper, lipliner og læbestift.

Da jeg ikke normalt er "makeup-blogger" har jeg ikke fået taget billeder af selve processen og jeg har heller ikke skrevet navnene ned på de forskellige produkter. Det jeg dog kan sige omkring produkterne er, at det er ganske almindelige makeup produkter, som er tilgængelige i diverse supermarkeder, matas og andre butikker i Danmark.



Personligt synes jeg, at det blev rigtig flot. For at give en idé om, hvilken forskel makeuppen gjorde tog jeg et billede, hvor jeg havde fjernet al makeup fra den ene side af ansigtet. Jeg synes, det er vildt, så stor en forskel der er - især på øjnene. Jeg synes øjet virker større og langt mere i fokus på den side med makeup.... Sådan fik jeg en helt fantastisk lørdag til at gå med rendyrket afslapning og fantasi...total pyjamas-dag på tøse-måden!







Tak fordi du kiggede med!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar